Lagerværdi i Business Central

Sådan udregner du lagerværdien

Vi hjælper mange af vores kunder med lagerstyring. Bl.a. udarbejder vi en del rapportering på lagerværdi og dækningsbidrag på vareniveau. Et ofte hørt udråb fra nye kunder er ”lagerværdien stemmer ikke”, hvortil vores første reaktion altid er ”forkert - det stemmer altid”. Og vores reaktion kommer inden, vi har kigget på kundens tal.

Det kan godt være, at lagerværdien ikke giver det tal, som du forventer. Men det er ikke systemets skyld. Årsagen til fejlen skal tit findes i manglende kendskab til, hvordan Business Central og Navision beregner kost- og lagerværdi.

Det er ikke så mærkværdigt, for det er trods alt en kompleks beregning, der afhænger af flere faktorer, som vi kort opridser i det følgende.

  • Den første faktor er jeres definition af lagerværdi: Er det lagerværdirapporten eller er det værdien i virksomhedens finansmodul?
  • Dernæst bør man kigge på, hvilket lagerprincip der er brugt til beregning af værdien? Er det LIFO, FIFO, gennemsnit eller standard cost? Princippet defineres på varen, så det kan være, at lageret værdisættes efter flere metoder.
  • Og så er det også vigtigt at have styr på tilgange og afgange fra lageret. Er man ikke omhyggelig med at lukke bogføringen på lageret, kan der opstå periodiseringsproblemer, hvor varen f.eks. er gået ind i en periode, men værdien er bogført i en anden.

Lagerstyring kan altså godt være lidt tricky en gang i mellem, men de ovennævnte faktorer udgør et solidt fundament. Husk at du altid kan tage fat i os for en uforpligtende sparring, hvis det bliver alt for langhåret på egen hånd 😊

_DSC1785 (1)

Automatiseret rapportering med vores Power BI-model

Lagerstyring har aldrig været nemmere

Lad lagerstyringen køre automatisk og frigiv tid til kerneforretningen. "Hvordan?", tænker du sikkert. Svaret finder du hos Frederik Weeth, vores CEO.