Det populære hudplejebrand ECOOKING har de seneste år været mange danskeres foretrukne – en markedsposition, som kræver et solidt maskinrum.
Visuel Data er for nyligt blevet ECOOKINGs BI-partner. Med os i det økonomiske maskinrum har ECOOKING sparet 10-15 timer om ugen på manuelt arbejde med ERP-data. Det frigiver tid til, at ECOOKING kan styrke sin markedsposition yderligere.

ECOOKING er et dansk brand, som laver hudpleje-, hårpleje- og makeupprodukter. Med sin filosofi om først og fremmest virkning, dernæst så meget naturlighed og økologi som muligt, har ECOOKING taget Danmark med storm.
Siden grundlæggelsen i 2015 har ECOOKING oplevet stor vækst. Den flotte vækst har dog skabt et behov for rapportering, der kan følge med.

Da vi påbegyndte dialogen med ECOOKING i september 2023, manglede man et klart overblik over udestående ordrer, værdien af disse ordrer, mængden af ordrerne samt kunderne, som man havde udestående med.
Vi forstod straks opgaven. Mindre end en uge efter første møde med os stod ECOOKING med en funktionel live-rapport, som letforståeligt integrerede alle relevante data om udestående.
Vi var i stand til hurtigt at imødekomme ECOOKINGs udfordringer med udestående ordrer ved hjælp af vores Power BI-model. Modellen har vi bygget over flere år, og vi tilpasser den til vores kunders specifikke udfordringer.
Vores model udgør således også fundamentet for den komplette BI-løsning, som vi leverer til ECOOKING, og som bl.a. inkluderer finans-, salgs- og indkøbsrapportering. Indenfor hvert område sparer ECOOKING store mængder manuelle arbejdstimer, som før var allokeret til arbejde med ERP-data.
ECOOKING mærker bl.a. den frigjorte tid i indkøbsafdelingen. Her understøtter vores løsning ECOOKINGs indkøbere med data, som skubber leveringsevnen op og presser lagerbindingen ned
ECOOKINGs indkøbsløsning inkluderer data på varer med kort holdbarhed; sikkerhedslageret; hvornår sikkerhedslageret forventes at være brugt; samt genbestillingspunktet. Disse data er konsolideret i en intuitiv MRP (Material Requirements Planning), som ECOOKINGs indkøbere nemt og hurtigt har sat sig ind i.
Lige siden første møde med ECOOKING har vi været i dialog med ECOOKING-ansatte, som arbejder med ERP-data til dagligt. Sådan ser vi ECOOKINGs BI-udfordringer fra deres perspektiv såvel som vores eget, faglige perspektiv.
Mange af delelementerne fra vores løsning bygger således på tidligere manuelle processer, som vi har identificeret gennem samarbejdet med ECOOKINGs medarbejdere.

I dag suser ECOOKING med fuld fart mod deres næste målsætninger på vækstrejsen, og de når forhåbentligt deres destinationer hurtigere med os som BI-partner på rejsen.
ECOOKING sparer i dag 10-15 timer om ugen på manuelt arbejde med ERP-data – manuelt arbejde, som nu er automatiseret med vores Power BI-model. Ledelsen i ECOOKING har også vinket farvel til bøvlede månedsrapporter, for dem har vi også automatiseret.
Således kan ECOOKING brygge deres næste hudpleje-bestseller sammen, imens deres BI brygger automatisk i baggrunden. Hos Visuel Data er vi stolte af samarbejdet, og vi glæder os til forsat at bistå med den bedste BI til Danmarks bedste skønhedsbrand.
